+45 20 16 75 85

Default page for all routes.

Key Account Manager – FMCG/Non food

Vores klientvirksomhed Ronald A/S er en solid dansk virksomhed med cirka 80 medarbejdere, der traditionelt opererer indenfor tre forretningsområder, Kampagne, Modetilbehør og Tekstil & Licens. Kunderne består primært af detail/supermarkedskæder og større modehuse, modedetaillister i Nordeuropa.

Vores opgave er, sammen med virksomheden, at rekruttere en Key Account Manager, som vil være en reel nøgleperson i den fortsatte udvikling af de mange eksisterende- og potentielle kunder indenfor Mass Market Retailing, det være sig supermarkeder, store detailshandelskæder og byggemarkeder. Den nye medarbejder indgår i et stærkt og selvstændigt team af Key Account Managers, som er centrale ift. virksomhedens vækst og resultat og alle har direkte reference til den administrerende direktør.

Ansvar og arbejdsopgaver

Key Account Manageren får ansvar for afsætning af virksomhedens brede portefølje af produkter orienteret mod detailhandlen/Mass-Market Retailing primært i Danmark, men også med overlap til udlandet. Området består hovedsageligt af kampagnevarer, koncepter med private- eller white label eller licensprodukter/serier indenfor nonfood – blandt andet kategorierne; personlig pleje, legetøj, tekstil, pet (kæledyr) og optik.

I tæt samarbejde med produktchefer, designere og indkøbere, vil du være ansvarlig for at sparre med virksomhedens eksisterende og potentielle kunder og medvirke til at finde de rette produkter, der lever op til kundens ønske om at supplere deres sortiment eller lancere målrettede kampagner.

Som Key Account Manager får du derfor mulighed for at sætte sit personlige aftryk både overfor virksomhedens eksisterende nøglekunder og ved etablering af nye relationer.

Om dig

Vi er ret overbeviste om, at du har en branchemæssig relevant baggrund med key account salg eller anden direkte salgserfaring indenfor FMCG og er vant til at afsætte produkter til større kæder på nogle af ovennævnte produktområder.

I rollen vil du arbejde med at tilgodese kundernes behov og sandsynliggøre den positive brand-effekt af at have private labelled produkter indenfor forskellige kategorier – og af den grund vil du have stor glæde af en tidligere erfaring med dette område.

Du skal udvise en ægte lyst og drive til at udvikle dette område, virksomheden og ikke mindst kunderne med fokus på en langsigtet og gensidigt profitabel relation. Det indebærer at man forstår produkterne, kundernes brand og DNA samt evner at tage ’bolden’ til et relevant niveau.

Du har et stort overskud, personligt drive og er god til at tage beslutninger. Virksomheden er præget af et lavt niveau af bureaukrati, hvorfor der kan være kort fra tanke til handling. Derfor leder vi efter en person som tager ansvar og arbejder selvstændigt i løsningen af sine opgaver.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Country Manager Søren Selnæs, K2 Search, tlf.: +45 20 16 75 85 eller sende dit CV via linket på denne side.